Jeg havde aldrig hørt om efterfødselsomsorg eller de første 40 efter fødslen. Da jeg var højgravid, tænkte jeg kun ud fra ren sund fornuft, at jeg selvfølgelig skulle omringes af kærlighed, god mad og omsorg, når jeg lige havde født. Jeg skulle ikke have travlt med at servicere eller tænke på andres behov - nej kun mit eget og babys.

De tanker kom let til mig.

Og da jeg så stødte på flere interessante instagramprofiler, fx Mamapower, så blev jeg gang på gang bekræftet i kulturen og historien bag efterfødselsomsorg. At de tanker og behov jeg mærkede faktisk ligger dybt indlejret i os. For det er sådan, det burde være!

Men et eller andet sted er det gået galt. I takt med et samfund der moderniseres, systematiseres og på nogle måder kontrolleres, mistede vi forbindelsen til de nye mødre.

Og derfor er man ofte overladt til sig selv. Man bliver sendt hjem kort efter fødslen, og man er alene og overvældet af det lille barn og sin egen krops forvandling. Jeg hører ofte kvinder sige, at de ville ønske, at de var mere forberedte på tiden efter fødslen frem for kun at fokusere på selve fødslen.

Her kommer mine bedste minder fra efterfødselstiden, som måske kan være til inspiration for dig, der er gravid, og gerne vil vide mere om, hvad der er vigtigt og nærende, når man er blevet født som mor.

Anerkendelse og omsorg fra de besøgende

De første spæde dage med din nyfødte er overvældende på mange punkter og det kan være meget individuelt, hvad du har brug for i den første tid. Familie og venner står højst sandsynligt på spring for at få lov at komme og besøge jer og se den lille guldklump, men som så mange kloge kvinder siger: du behøver ikke at arrangere noget, du behøver ikke at lave kaffe, du behøver ikke at lade andre holde din baby, og det er helt okay at bede folk om at gå efter 1 time.
Det er jeg helt enig i. For mig er det vigtigt også at nævne, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at være alene og uforstyrret eller fuldstændig undgå besøg de første uger. Det handler derimod om kvaliteten af de besøg, du tillader. Tænk over, hvem der kan rumme dig og dine følelser og fornemme situationen og jeres behov som ny familie. For det handler om at blive holdt og næret af dem, du omgiver dig med.

Jeg havde selv et kæmpe behov for at have familie og venner omkring mig allerede den første dag efter min søn blev født. Jeg havde brug for at blive set! Hallo jeg er blevet mor! Jeg har født et barn ud af min krop! Jeg var pavestolt og havde brug for anerkendelsen. Og den fik jeg, og den løftede mig, og gav mig så meget power og styrke i denne sårbare tid med en eksplosion af hormoner og følelser (og mælk).

Jeg husker især, hvordan jeg fortalte om min fødsel igen og igen og viste det tilhørende diasshow af meget intime billeder til kvinderne i mit liv. Hver gang jeg fortalte og genbesøgte oplevelsen, healede det noget inde i mig og løftede mig. Jeg bearbejdede oplevelsen - både de gode og de hårde stunder fra fødslen.

Urkraft og instinkter

Jeg følte mig som den sejeste powermama, når jeg sad der med min nyfødte baby i armene badet i efterfødselslykkerus, og fortalte om min bedrift. Og min kæreste, der fortalte ligeså stolt om min bedrift og hans egen rolle som støtte.

Jeg følte mig også som den sejeste powermama, da jeg spiste min moderkage. For den havde vi fået med hjem, og jeg havde en ide om at den skulle blive til en smoothie, som jeg havde læst om i ‘the first forty days’.. Så min kære mand fik til opgave at skære et par chunks af den gigantiske moderkage, som vi kunne blende med en masse andre nærende ingredienser. En sand powershake!
Vi grinede meget, og havde det vildt over, at den havde været inde i mig og givet næring til vores søn, og nu spiste jeg den selv. Full circle. Det føltes bare fedt og rigtigt - uden at det behøver være et eller andet hippie statement eller vildt spirituelt. Det var bare en ud af mange ting, som blev helt instinktive for mig.

Det er så interessant, hvordan urkraften som kvinde dukker op, især under en fødsel, men også i den spæde efterfødselstid. Man hører historier om kvinder, der instinktivt mærker et behov for at slikke på sin baby, lige efter den er født og smurt i lækre safter. Det var lidt den samme følelse i mig - en ganske enkel naturlighed i at spise min moderkage, som selvfølgelig ikke bare skulle smides ud. Jeg tror stadig at den gav mig et kæmpe boost til min efterfødsels-recovery. Jeg havde mistet meget blod under fødslen, men havde ikke én eneste mén derfra. Mælken løb i stride strømme, amningen gik som smurt, og jeg følte mig hurtigt stærk og fuld af kræfter igen.

Praktisk hjælp og omsorg

Noget af det, der også står frem som et tydeligt minde fra min efterfødselstid er, hvordan menneskene omkring mig overøste os med kærlighed i form af deres handlinger: de skiftede blomstervandet, fyldte køleskabet og fryseren med mad, vaskede vores tøj, støvsugede og tog opvasken og kom med friskbagt brød og kaffe. Jeg husker det, som var det i går. Den stemning det skabte, de dufte og smage vi blev indhyllet i, de følelser der gik igennem os. Dem husker jeg så tydeligt. Sådan er det skabt til at være. Alle dem du holder af, der kommer med kyllingesuppe og friskbagt brød, så du kan blive siddende i din amme-rede og lade oxytocinen flyde.

Jeg havde lagt små spirer i jorden hos mine venner og famile, i form af at videresende instagram-opslag, der fortæller, hvordan man kommer på barselsbesøg og gode råd til mad, urter og næring for den nybagte mor. Jeg prøvede at fortælle dem, at jeg ville sætte mere pris på et hjemmelavet måltid end en fin lille body - og det lyttede de til.

Det kan være det føles uvant for dig at række ud og bede om hjælp, eller ytre dine behov højt og tydeligt. Det er noget af det, vi øver os på allerede under graviditeten, hvor man har nogle klare og tydelige behov for cravings eller massage. Se det som en investering i dit moderskab at blive bedre til at række ud - du skal ikke kunne alting selv. Jeg plejer at sige: selfcare is not selfish, og det efterlever jeg i høj grad i mit moderskab, så jeg ikke får dårlig samvittighed, når jeg gør noget - kun for mig.

Vores behov i de første 40 dage er også individuelle. Der er de helt basale behov for næring og hvile, som man virkelig bør ære. Og så er der en masse yderligere behov, som du ikke skal sammenligne med andre nybagte mødre.

Har du lyst til at gå en tur ugen efter, eller tage i sommerhus med familien i weekenden, så gør det. You do you. Alt der får dig til at boble indeni af lykke skal du gøre. Ær din krop for det arbejde den gør og nyd din baby. Mærk efter og tag det som det kommer. Det er en helt speciel tid og jeg håber det, der står tilbage for dig, vil være ren ‘bliss’, når du tænker tilbage på din efterfødselstid.

Nanna er under uddannelse til journalist og underviser i Strala yoga for gravide i Nordvest i København.
Du kan holde øje med hendes gravidhold og andre ydelser på hendes instagramprofil @nannasalver_yoga <3

Den første tid som mor -

mine minder fra de første 40 dage

Anerkendelse og omsorg fra de besøgende

Urkraft og instinkter

Praktisk hjælp og omsorg

Følg med på instagram